Afslappende apps

shus garden app

 

Som modvægt til traditionelle spil og apps, findes der mere afslappende, smukke og poetiske af slagsen.

Prune

Plant et træ, trim og plej det, så det når sollyset og kan blomstre. Når træet har blomster nok til at matche diamanterne på himmelen, kan du fortsætte til næste niveau.

Prune er intuitivt, afslappende og virkelig smukt produceret. I begyndelsen er spillet let, men bliver undervejs sværere og mere udfordrende.

 

iTunes

 

 

Shu´s garden

Den nuttede alien, Shu, begiver sig ud for at observere, udforske og opdyrke en fin, lille planet. Undervejs skifter dagene og Shu støder på giraffer, skildpadder og kometer.

Når du tilter din tablet ruller Shu afsted, gøder jorden og samler blomseter. Holder du fingeren på skærmen, bliver figuren mindre og sætter af som en raket gennem vand eller op i luften – noget som er nyttigt, hvis du fx. skal samle blomster højt oppe træerne. Blomsterne tager du med og planter dem nye steder. Det gør du ved at ryste dem af Shu – selvfølgelig ved at ryste dit device:)

Spillet er smukt, afslappende, handler mere om at udforske vernde og få små overraskelser undervejs.

 

iTunes eller  Google Play

 

 

 

Monument Valley

 

 

Monument Valley blev pludselig verdensberømt, da Underwood i “House of Cards” blev fanget af spillet. Der en anderledes app med en præmis, der hedder: “Der var engang en prinsesse, der forelskede sig i geometri”. Ida er på færde i en fortryllet, geometrisk verden, hvor din hjerne og logik narres og magiske ting sker.

 

iTunes eller Google Play

                                                            

Broken Age

broken age app

Broken Age fortællen en historie om to teenagerer, Shay Volta og  Vella Tartine, som lever i vidt forskellige verdener, men placeres  i ret ens situationer. Broken Age er håndtegnet, visuelt meget smuk, animationerne fungerer godt – og musikken er indspillet af Melbourne Symphony Orchestra.

For lige at toppe det hele, er den spækket med stjernestemmer: Elijah Wood, Jack Black, Wil Wheaton m.fl.

Broken Age er et point-and-click-spil og meget let og enkelt at navigere i.

 

iTunes eller Google Play

 

Back to bed

Back to Bed app

I Back to Bed skla du guide søvngængeren, Bob, sikkert tilbage i sin seng. Det gør u ved at kontrollere hans ubevidste beskytter, Subob.  Sammen skal de gennem en surrealistisk og malerisk drømmeverden, undgå farer og komme sikkert tilbage i seng.

 

iTunes eller Google Play


    

Alto´s Adventure

 

Alto´s Adventures

Altos´s Adventures har en simpel præmis: kør hurtig ned ad bjerget, saml nogle mønter undervejs og undgå at komme galt afsted. Intet nyt under solen der. Det er et klassisk snowboardspil i “endless-runner-genren, der underholder – og er ualmindeligt smuk undervejs! 

 

iTunes