Dumbo 2019

Det ligner overmod at lave en live-actionudgave af Dumbo. Den originale film fra 1941 er stadig én af de allermest elskede disneyklassikere og kan stadig henføre publikum, så der snøftes højt rundt omkring. Fortællingen om outsideren og kærlighed mellem forælder og barn er universel og holder stadig. Derfor er det med bævende hjerte, vi ser den nyeste udgave. 

På den anden side: er der nogen, som kan fortælle en outsiderhistorie som Tim Burton?



Dumbo 2019

Holt Farrier vender, efter sin deltagelse i 1. Verdenskrig, tilbage til Circus Medici – men uden sin ene arm. Derfor er han ikke længere hovednavn på plakaten, men reduceres til elefantpasser. 

En dag fødes en elefantunge med alt for store ører. Det er ikke lige hvad et kriseramt cirkus har brug for. Men tilfældigvis opdager Holts børn, Milly og Joe, at ungen kan flyve og ville kunne optræde i Cirkus.

Ind fra højre kommer V. A. Vandevere, protegé og ejer af en forlystelsespark, som ser muligheder i Dumbo og tilbyder cirkus favorable forhold og trygge rammer. Men undervejs opdager Medici skjulte agendaer og tab af centrale værdier. Holt og artisterne må redde Dumbo og hans mor, før det er for sent. 

Burton benytter ofte det samme ensemble af skuespillere, men, selvom der er flere gamle kendinge blandt, holder han faktisk en fin balance. Danny DeVito er perfekt som excentrisk cirkusdirektør, Eva Green overjordisk guddommelig som fransk luftakrobat og Michael Keaton slesk, glat og neurotisk som den Charles Foster Kane/Walt Disney-agtige figur, Vendevere. 

Men det menneskelige ansigt, de karakterer vi skal kunne mærke og identificere os med, svigter desværre. Børnene er selvfølgelig nuttede og Holt, spillet af Colin Farell, tynget og godhjertet. Men de når os aldrig – rigtigt.

Til gengæld er de øvrige cirkusartister mindeværdige; den stærke mand, slangetæmmeren og den sørgmodige havfrue. Man ønsker sig bare meget mere af dem…

På den negative side, så halter dialog og timing, særligt i begyndelsen af filmen, så det faktisk virker forstyrrende. Og så er præmissen ikke entydig og klar. Fortællingen vil lidt for meget. 

Men det er små ting, som ikke ødelægger oplevelsen som helhed.



En fin familiefilm

I det store og hele er Dumbo en oplagt familiefilm, som giver mening for både store og små, også selvom der er lidt uhyggelige scener til sidst. Filmen har en umådelig smuk, organisk følelse og er flot produceret, hvilket er en nydelse i sig selv. Scenerne med cirkustoget, der bevæger sig gennem landskabet, optrin på den støvede cirkusplads og den isolation de optrædende føler i et telt fyldt med mennesker er visuelt fortolket på fin og stemningsfuld måde.

Og så ender man faktisk med at knuselske en lille, nuttet computeranimeret elefantunge – og det vil ungerne garanteret også!

Som publikum kan undre sig over, at Tim Burton er kommet afsted med at lave en film, som næsten virker som en satire over hans arbejdsgiver, men det er en helt anden historie… 

Med mindre børn kan det anbefales at se filmen med dansk tale og uden 3D. 

Køb billet 

Og se lige denne fine beatlesinspirerede udgave af “Baby mine” med Arcade Fire ❤️