Cirkus Summarum 2018

Cirkus Summarum 2018

Cirkus Summarum i 2018 er som altid noget ungerne ser frem til i månedsvis: først Cirkus Summarum, så sommerferie!

De glæder sig selvfølgelig til den flotte forestilling, men lige så meget til de mange aktiviteter på pladsen i timerne optil. Og i år er der stor fest, og man må derfor gerne medbringe hjemmelavede gaver til Cirkus Summarum.

 

Cirkus Summarum 10 år

I år fylder Cirkus Summarum nemlig 10 år og har i den anledning fået fint besøg af mange af de stjerner, som har være med i de tidligere år. Kongen og dronningen af Cirkus Summarum, Signe Lindkvist og Jakob Riising, er tilbage, forhåbentlig med masser af pailletter, fjer og uartige stikpiller til både børn og voksne. Rosa fra Rouladegade, Kristian fra Ramasjangmysteriet, Motor Mille, Hr, Skæg, Bamse, klovnen Chico, Heino og Spinter Galore kommer selvfølgelig. Desværre må vi undvære én af mine personlige favoritter, Onkel Reje… Her sender vi lige en tanke til rejecocktailen fra i 2016.  

Hjemme hos os skal vi helt sikkert varme op og se vores to absolutte yndlingsforestillinger HER og HER.

 

 

Tag hjemmelavede gaver med!

I anledning af fødselsdagen man meget gerne medbringe hjemmelavede gaver til Cirkus Summarum:

  • tegninger du selv har tegnet.
  • sange du selv har skrevet.
  • perlepladerdu selv har lavet. Meget gerne med snor, så vi kan hænge dem op.
  • armbånd du selv har lavet af perler eller snor. Eller noget materiale der alligevel lå og samlede støv derhjemme.
  • fødselsdagspynt du selv har klippe-klistret. Meget gerne i snor, så vi kan hænge det op.
  • vaskeklude du selv har syet på.
  • gamle, brugte bamser eller sovedyr, som dine forældre synes fylder for meget.

 

Pakkeliste
Her finder I listen over de ting, vi anbefaler (og håber) I vil tage med:

  • tøj efter vejret
  • badetøj og håndklæde – vi har vandaktiviteter på pladsen
  • fødselsdagshat
  • fødselsdagsgave – vi ønsker os KUN simple hjemmelavet ting
  • en tom toiletpapirsrulle – hvis I vil lave jeres egen cirkusrulling i Rullingeværkstedet
  • sovedyr – som noget nyt i år, kan dit sovedyr komme i Rosas sovedyrscirkus

 

Desuden er det smart at læse om det praktiske inden I tager afsted til pladsen. Så bliver dagen bare bedre for alle!

RIGTIG GOD FORNØJELSE!

 

Cirkus Summarum 2018