Cirkus Summarum 2018 

Cirkus Summarum 2018

Cirkus Summarum fylder 10 år i 2018. Det fejres med manér i selskab med nogle af de mest elskede figurer fra DR Ramasjang.

I en tid hvor familien bevæger sig på forskelllige devices og medier, er Cirkus Summarum en unik mulighed for i fællesskab at opleve børnenes univers og lære yndlingsfigurerne fra Ramasjang bedre at kende. I denne medierede virkelighed giver det særlig værdi og mening, at børnene oplever og ser figurerne helt tæt på og mærker, at Rosa, Motor Mille og Hr. Skæg faktisk findes i virkeligheden – og kan give high-fives.

 

 

Cirkus Summarum 2018

Årets artister i Cirkus Summarum 2018 er blandt andet to savnede kendinge, Signe Lindqvist og Jacob Riising, som altid tilfører charmerende kant og gakket humor. Og så selvfølgelig Bamse, Chico, Rosa fra Rouladegade, Motor Mille, Hr. Skæg, Kristian fra Ramasjangmysteriet – samt et par nyere indslag Sprinter og Heino fra Sprinter Galore.

En stor del af oplevelsen til Cirkus Summarum er også de mange aktiviteter på pladsen inden forestillingen, og det er end god idé at være i god tid.

Som altid går overskuddet til Muskelsvindfonden, og aktiviteterne på pladsen og i teltet er indrettet, så alle kan være med.

 

 

Cirkus Summarum 2018

 

 

Billetter til Cirkus Summarum

Billetsalget til Cirkus Summarum 2018 starter d. 20. marts kl. 9.00 for forestillinger i København  – og i d. 22. marts kl. 9.00 for Århus

At få fat I billetter er en disciplin i sig selv, og det er en rigtig god idé at læse disse tips og tricks i god tid inden d. 20. eller 22. Marts. Du skal bl.a. oprette en profil  i forvejen og have kodet dit betalingskort og dit mobilnummer sammen, da du får tilsendt en sikkerhedskode ved betaling.

 

BILLETTER TIL CIRKUS SUMMARUM