Earth to Echo

earthtoecho

❤️❤️❤️

”All our lives we´ve been nobodies. Invisible. Just the good kids. But not anymore…”

 

”Earth to Echo” er i øjenhøjde med sit publikum og fortæller en vedkommende historie, som tager de store følelser af afmagt, fremmedgjorthed og samhørighed alvorligt. Filmens styrke er de tre drenges spil, som får karaktererne til at stå skarpt og som fint skildrer venskab i en sårbar alder. 

At være tween er ikke let. Venskab betyder alt og at skulle flytte væk fra sine kammarater er en omvæltning, som er svær at overskue. Og hvornår er det præcist, man kan og skal bryde ud af forældrenes rammer og selv tage ansvar?

Tre almindelige drenge opdager pludselig en dag, at deres telefoner begynder at opføre sig underligt. De ”brækker sig” som de kalder det: crasher og viser mystiske kort, som begynder at tegne et mønster. Sammen går de på opdagelse og finder ud af, at et rumvæsen bruger kameraet i deres telefoner til at se og finde vej med. Han er såret og har brug for deres hjælp.

 

Historien

Alex, Tuck og Munch er gode venner, som står overfor at skulle skilles. Deres forstadsområdet skal omdannes til motorvej, og familierne er tvunget til at flytte i vidt forskellige retninger. Det har taget tid at etablere venskabet, for de har hver især deres at kæmpe med. Alex er plejebarn; sød og afbalanceret, men panisk angst for at blive forladt og sige farvel. Tuck føler sig usynlig derhjemme; er en frygtløs motivator og meget mediebevist. Munch er er en følsom og nørdet dreng, som bor alene med sin mor.

Men deres sidste døgn i Mulberry Hills, Nevada, udvikler sig til et eventyr de aldrig vil glemme og bliver en oplevelse, som binder dem sammen for altid.

 

 

Guf for Y2K-generationen

Stilmæssigt trækker filmen på found footage-stilen og enkelte sekvenser er optaget af skuespillernes egne telefoner undervejs. Voksne vil nok mene stilen tager overhånd, men ungerne vil elske det!

De unge skuespilleres skildringen af venskabet mellem drengene fungerer fint: særligt den indadvendte Munch står skapt, samspillet er levende, og vi føler, vi kender de tre drenge og holder af dem hver især. Rumvæsnet Echo er nuttet og flot lavet, men har muligvis været dyr, for vi ser meget lidt til ham i filmen. Hverken drengene eller publikum lærer ham godt nok at kende til at få et forhold til ham. Der er er en særlig forbindelse mellem Alex og Echo, men ikke ud over en forståelse af, hvordan det føles at blive ladt alene. Echo kommer på den måde til at fungere mere som middel end medspiller i fortællingen.

 

Arven fra E.T.

Earth to Echo er ikke en familiefilm i den forstand, at hele familien underholdes. Forældrene vil kede sig lidt, da den hele tiden minder svagt om noget, de har set før: E.T. Chonicles, Super 8, Blair Witch Project etc.

Men det er voksenvinklen på filmen. Vi ser den som hverken eller: ikke rigtig nuttet og ikke helt sej nok. Men er det ikke præcis det, tweens er? Så lad dem se filmen sammen med deres venner: der er en god chance for, filmen rammer præcis ned i det svære og lidt oversetete segment, hvis følelser sidder uden på tøjet og ikke har den voksnes filmbagage. De vil føle sig ramt af  stilen, persongalleriet og tematikken:

“Han er alene, præcis som os.”

Målgruppe ca. 9-12 år

 

SE EARTH TO ECHO HER , HER , HER ELLER HER 

 

Relaterede film:

iTunes: E.T. The Extra-Terrestrial – Steven SpielbergThe Goonies – Richard Donner eller Super 8 – J.J. Abrams

DVD/BluRay: Super 8Goonies og E.T.

Ældre publikum:

iTunes: Chronicle – Josh Trank eller The Blair Witch Project – Daniel Myrick & Eduardo Sanchez

DVD/BluRay: Chronicle eller Blair Witch Project

 

 

Se interview med intruktør, Dave Green