Louder than Bombs

louder then bombs

❤️❤️❤️❤️

Louder the Bombs er et nøgternt og stærkt familiedrama.

Misforståede hensyn, fortielser og divergerende hukommelse om tiden inden moderens død, borer dybe kløfter i familien Reed. Men det er ikke kun sorg, som tematiseres i filmen. Familiens struktur, virkelighedens relativitet og den klassiske konflikt mellem arbejds- og familieliv skildres så skarpt, at man mærker isolation, tomhed og fremmedgjortheden helt ind til benet.

 

louder-than-bombs

 

Louder the Bombs – historien

For nogle år tilbage døde Jonah og Conrads mor, Isabelle, ved en trafikulykke i nabolaget. Ironisk nok, for hele sit liv havde hun arbejdet i verdens farligste kriszoner som anerkendt fotograf, og det mest sandsynlige ville have været, at hun var blevet skudt eller sprængt af en bombe.

 

louder than bombs

 

Jonah var på collage og flyttet hjemmefra, da hun døde , så tilbage står faderen Gene og den lidt nørdede lillebror, Conrad, som opfører sig mere og mere mærkværdigt. Faderen er bekymret, men har svært ved at kommunikere med sønnen, så han holder konstant et skarpt øje med drengen, som belejligt nok, går på den high-school, hvor han underviser.

I forbindelse med en retrospektiv udstilling af moderens værker, bliver storebror Jonah, som er nybagt far, kaldt hjem. Der skal ryddes op i hendes efterladte billeder – og, viser det sig, i familien som sådan.

For da en nær kollega skal skrive et fyldigt portræt til avisen, vil han skrive den sande historie om, hvordan Isaballe døde. Og det er ikke alle i familien, der kender dén version.

 

 

Men ”Louder the bombs” er også mandens historie, i klassisk forstand, men på forfriskende vis fortalt via en kvinde. Om det, at være bortrejst, fraværende og splittet mellem arbejds- og familieliv. Endelig at være til stede og så føle sig fremmedgjort i forhold sin egen familie. Og at benytte sig af den mest oplagte løsning: at finde sammen med én i arbejdsfællesskabet, som forstår dén side, så man ikke føler sig endeligt fortabt.

Louder than Bombs beskæftiger sig med store følelser uden at falde i følefælden, og minder os om virkelighedens realtivitet og respektfuld kommunikation, evner som trænger til opdatering, når hamsterhjuet kører, og man er fanget i hverdagens rutiner og fastlåste familiemønstre.

 

Et fotografi kan ændre mening fuldstændigt alt efter, hvordan det er beskåret –

 

 

 

Joachim Trier

 

 

Flere film af Joachim Trier

 

 

 

SE “REPRISE”

SE “OSLO, August 31”