Min oldefars historier

Min oldefars historier

Min oldefars historier på Ramasjang er en smuk og poetisk rejse tilbage til barndommens eventyrlige land; en kærlighedserklæring til fantasi, fortælling og familie.

Theodor er på besøg hos sin oldefar, som bor et stemningsfyldt sted på en bjergtop langt oppe i Norge sammen med den lille kat, Bombi Bitt.

Oldefar har et dødt øje, går altid med hat, og så ryger han cigar og griner, så det runger mellem fjeldene.

På fjeldet er der ingen iPads, intet TV og ingen legekammerater. Her er det kun fantasien, der sætter grænser; og hvis der er noget, som Oldefar og Oldebarn deler, så er det fantasi og røverhistorier.

 

Oldefars historier

 

På det norske fjeld fortæller Oldefar eventyrlige historier om sin barndomsven, Tykke. Theodor lytter, går på opdagelse og finder på nye lege i den norske natur, inspireret af Oldefars historier.

Oldefaderen er Erik Rostbøll, som er tidligere præst og forfatter, og med sin ro, timing  og dybe, sprøde stemme gør den perfekte historiefortæller.

 

Min oldefars historier

 

Min oldefars historier

Instruktøren og manuskriptforfatteren, Tone Mygind Rostbøll, inviterer seerne ind i sit eget familieliv, hvor sønnen, Theodor, spiller overfor hendes morfar.
Dermed arbejder serien ud fra to lag, halvt fiktion og røverhistorier, halvt dokumentarisme i form af de ægte familiebånd og instruktørens egne barndomsminder.

 

Serien får TV-premiere d. 7. marts kl. 17.30 og de efterfølgende 7 mandage på Ramasjang.

Titler : Bjørnen, Piratskibet, Fisketuren, Sæbekassebilen, Elgen, Ridderne, Vaffelbageriet og Hulen.

 

 

 

Credits

Dansk titel: Min Oldefars Historier
International titel: Great Grandad’s Tall Tales
Instruktør: Tone Mygind Rostbøll
Fotograf: Lis Dyre, Lea Glob
Klipper: Jakob Juul Toldam, Rebekka Jørgensen, Andreas Bøggild Monies
Komponist: Asger Rostbøll Mygind
Producent: Toolbox Film
Producer: Maria Stevnbak Andersen
Medvirkende: Theodor Nohr Rostbøll Goldbach, Erik Rostbøll
Produceret af: Toolbox Film