Mockingjay 2 – anmeldelse

Mockingjay 2 anmeldelse

❤️❤️❤️❤️

Mockingjay 2 er en spektakulær afslutning på serien, som satte nye standarder for young-adults som biografpublikum.

Der er ikke meget curlingbarn over Katniss. Hun er en helt, en kriger og et fejlbarligt menneske, der skal navigere og lede i en manipulerende, uigennemskuelig verden. I Mockingjay 2 påtager hun sig tungt ansvar, som får store personlige konsekvenser.

 

Mockingjay 2

Panem er i krig. Katniss og holdet fra Distrikt 13 er fast besluttet på, at befolkningen skal befries og præsident Snow slås ihjel. Men der venter store udfordringer: fjenderne er stærke, fælderne dødelige – og beslutning og handling har konsekvenser. Det lyder som en kliché, men Mockingjay  formår at række langt ud over, hvad der normalt forventes af ungdomsgenren.

Filmatiseringer af fantasyromaner kan ofte komme til at fremstå fjollede og overgjorte, men Hunger Games og Mockingjay beviser, det kan lade sig gøre at gøre at skildre en fantastisk fremtidsvision troværdigt og vedkommende. Det gælder både stil, setting og selvfølgelig skuespillet. Og her ligger filmenes absolut stærkeste kort: for hvad ville Hunger Games være uden Jennifer Lawrence?

 

SE MOCKINGJAY 1 HER , HER,  HER, ELLER HER

 

 

 

The Star Squad

Jennifer Lawrence er “boss” og filmens naturlige centrum. Hun lyser af integritet og tryllebinder publikum med rå autoritet, intelligens kombineret med sødme og jovial udstråling.

I det hele taget er castet en klasse for sig indenfor ungdomsgenren: Jennifer Lawrence som Katniss, Donald Sutherland som President Snow, Julianne Moore som Coin og Woody Harrelson som Haymitch

Af andre skuespillere skal særligt nævnes Mahershala Ali som Boggs (Remy Danton i House of Cards), Natalie Dormer som Cressida, Sam Claflin som Finnick (The Riot Club) og Patina Miller som Commandor Paylor.

Hunger Games og Mockingjayfilmene vil komme til at stå, som en milepæl: dér hvor young-adults blev taget alvorligt som kvalitetsbevidst publikum.

 

SE FILMEN HER , HER ELLER HER