Stream E.T. af Steven Spielberg

Stream E.T Steven Spielberg

E.T. af Steven Spielberg er ikke til at komme udenom, hvis man ser film som ex. Super 8 eller Earth to Echo. Og den er stadig seværdig som børnefilm.

 

“Sjældent har en lille familie og et familiesammenholdværet været skildret så nedtonet og ægte på film, og sjældent har en families savn af en far været fortalt så stille og blufærdigt.”

(Citat: Ulrich og Judith Breuning, Filmcentralen)

 

SE “E.T. – The Extra Terrestrial HER ELLER HER

ELLER TIL UNDERVISNING MED MATERIALER HER

 

E.T Steven Spielberg

 

BAG OM FILMEN

E.T. af Steven Spielberg

Et lille rumvæsen efterlades ved et uheld på Jorden, da dets rumskib og øvrige besætning flygter fra tilstrømmende videnskabsmænd. Væsenet skjuler sig i et haveskur og bliver opdaget af drengen Elliott.

Elliott savner sin far, som er separeret fra moderen, og føler sig alene alene og fremmedgjort i en ny realitet. Han tager rumvæsenet til sig og skjuler det for sin mor, storebror Michael og lillesøster Gertie.

E.T., som rumvæsenet kaldes, og Elliot udvikler et varmt venskab og oplever følelsesmæssig genklang hos hinanden. Men det er svært at skjule E.T. i huset, så Michael og Gertie får også et nært forhold til rumvæsnet.

 

 

Alle tre børn dækker over hinanden, så moderen ikke opdager husets nye beboer. De hjælper også E.T. med at komme i kontakt med dens venner i rummet, og det er nødvendigt, for han kan ikke leve på Jorden i længere tid og begynder at vise tegn på svækkelse. Det går op for de tre søskende, at E.T. er døende, og som om det ikke er slemt nok, bliver Elliott også alvorligt syg, fordi han er forbundet med E.T.

Læger og videnskabsmænd finder frem til familiens hus og isolerer det, mens de kæmper for at redde både drengens og rumvæsenets liv. E.T. ofrer sig og frigør sig fra Elliott, så han blomstrer op og overlever, mens E.T. stille dør. Elliott er utrøstelig over tabet af sin ven, men rumvæsenet har flere overnaturlige kræfter i behold og snyder døden.

Imidlertid er E.T.s rumskib på vej til Jorden. Elliott og Michael bortfører E.T. fra videnskabsmændenes dissekering og cykler ud i skoven, hvor rumskibet lander og de tager kærligt afsked.