The Revenant

The Revenant

The Revenant anmeldelse. The Revenant er visuelt enestående: smuk, rå, autentisk og storladen. Filmen emmer af fugt, tåge, røg og varm ånde. Du dufter skovbunden, mærker kulden, hører ilden knitre, føler angsten og døden i nakken. Og enkelte sekvenser vil sætte aftryk, du aldrig glemmer.

 

 

The Revenant – handling

1823. Hugh Glass er den bedste til at navigere i det stadig vilde, lovløse og vejrligt barske nord-vest. Derfor hyres han af Captain Andrew Henrys gruppe af pelsjægere til at guide dem gennem området omkring øvre Missouri River. Men meget går galt undervejs.

Efter at være blevet hårdt såret af en bjørn anses Glass for død, begraves og efterlades. Men mirakuløst og ved stærk vilje, overlevelseskraft og hævntørst, overlever Glass og dukker uger senere op på Henry-gruppens fort, Kiowa, i South Dakota.

 

The Revenant

 

Beretningen om Hugh glass er en klassisk frontier-legende og fortællingen har en særlig plads i amerikanernes selvforståelse. Dertil har manuskriptforfatter og instruktør Alejandro tilført en personlig og spirituel dimension, som gør historien almentgyldig og ifølge instruktøren med “overlevelse og spirituel udvikling gennem fysisk smerte”  som præmis:

 

“These brutal things that happens to him him a big scale, 

but in the same time we get to the spiritual nature of Hugh Glass” 

(Instruktør Alejandro González Iñárritu)

 

Skildringen af mennesket mod barsk natur er imponerende. Hugh Glass spilles af Leonardo di Capri, som forventes af få en Oscar for sin præstation, og som i sit rene, mimiske skuespil er fantastisk.

 

The Revenant

 

De sande stjerner: Hardy, Gleeson og Chio

Men personligt er jeg ikke den store Leonardo di Caprio-fan. Jeg synes, han virker anstrengt i sine roller og fungerer bedst som ekstreme karakterer i eksempelvis Gilbert Grape og Django Unchained. I The Revenant kommer det mest til udtryk i dialogen, da han har tillagt sig en dyb, indestængt, mumlende stemme. Det virker akavet, forstyrrende og jeg mærket ikke Glass, føler ikke synderligt for ham – heller ikke selvom han ånder og vånder de sig gennem 2,5 times (sne)ørkenvandring.

Til gengæld er birollerne interessante. De sande stjerner  i The Revenant er Tom Hardy og Domhnall Gleeson som hhv. John Fitzgerald og Captain Andrew Henry. De besidder autencitet, når ind under huden og gør én nysgerrig som publikum.

I  The Revenant er der sekvenser, som for altid vil stå knivskarpt i hukommelsen, og det smukkeste ved filmen er, at den i høj grad kommunikeres visuelt. Det hæver fortællingen til et mytisk plan – hvilket i høj grad er filmfotografen Emmanuel “Chio”  Lubezkys fortjeneste.

Steven J.  Scott, som er digital colorist på The Revenant beskriver Chios arbejde således:

“It´s a feeling of autensity immersiveness, organicness, exploration. I´m always in shock, when I look at his images I  almost feel like a physical gasp.”…“You´re  looking at a sunset, or light through the clouds or a frozen plant or a glimmer of sun through moss. I think it´s that love of those very intimate details and moments, that makes the movie come alive. It´s saying: “There is more than the simple narrative I´m presenting“”

The Revenant er noget af det smukkeste, jeg har set længe. Mest på grund af den organiske følelse, autenciteten, råheden, rumligheden og bevægelsen i billedet, de usynlige klip og virkelig flot skuespil. Der er øjeblikke, som er så overraskende og overbevisende, at man fysisk befinder sig i filmen, føler suget i maven, fugtig varme mod iskold hud og ur-angsten pumpe i kroppen. Man er sat til tilbage til det oprindelige; til mennesket mod og med naturen.

Men filmen er lang, og er man inkarneret plotperson, skal man holde sig væk. Men vil du opleve et visuel værk udover det sædvanlige, så er det i biografen!

 

❤️❤️❤️❤️

 

KØB BILLET