Joy

Joy

❤️❤️

Joy er en autentisk fortælling om den driftige kvinde bag tv-shophittet, The Magic Mop.

En historie om nægte at ende som offer, ikke at give op på trods af vilkår og omstændigheder. Om at møde modstand, at rejse sig og kæmpe videre, igen og igen. Det er jo en yderst sympatisk og lovende præmis for en god fortælling.

Men selv ikke Jennifer Lawrence kan redde Joy fra ligegyldighedens sump.

 

Joy – en soap

 Joy var bedste student på sin årgang, kom på collage, men måtte opgive, fordi hun skulle hjælpe sin far med regnskab på autoværkstedet – og sin apatiske mor med praktisk talt alt. Undervejs får hun børn og sørger bogstavelig talt for alle i familien, selv eksmanden, som bor i kælderen.

Men på et tidspunkt vælger hun at træde i karakter og stille krav til sine omgivelser. Nu er det hende og den gode forretningsidé, det skal handle om. Men det går ikke helt som planlagt. Undervejs støder hun på et utal af problemer: økonomiske, praktiske, juridiske og personlige.

Joy Manganos autentiske historie er selvfølgelig interessant som journalistisk kvinde- og businesshistorie, men som filmfortælling er der simpelthen for lidt på spil. Det er svært rigtigt at engagere sig i en gulvmoppe. Desuden virker det som om, det er en hæmsko, at Mangano er i live. Hun hænger som en skjult fortæller over filmen, så den til forveksling ligner en (selv)forherligende biografi.

Som stor Jennifer Lawrence-fan havde jeg personligt store forventninger til filmen, men man kan ikke vinde hver gang. Så mon mon ikke Lawrence rejser sig, børser støvet af skuldrene og kæmper videre…

 

KØB BILLET

 

LÆS ANMELDELSE AF MOCKINGJAY 2